Ansøgning om ophold i fritidshuserne

DLFL´s fritidshuse Lykkebo og Høyruphus ligger ved Lyngsbæk Strand på Mols, vest for Ebeltoft på Djursland.

 

Foreningens medlemmer, aktive såvel som passive, kan leje husene hele året. (husene er helårsisolerede og kan opvarmes).

Der er overnatningsmulighed og service til 6 personer i begge huse. Det eneste men selv skal medbringe er sengelinned samt nødvendige personlige fornødenheder.

 

I ”Lykkebo” 2 x 2 enkeltsenge samt en dobbeltseng.

I ”Høyruphus” 2 x dobbeltseng samt 1 etageseng.

Ved flere ansøgninger om ophold i samme periode, vil tildeling i første række finde sted efter operationsdato.

Medlemmer af DLFL’s søsterorganisationer i Norden, samt øvrige foreninger for kræftramte i Danmark, kan komme i betragtning som lejere i perioder der ikke er optaget af DLFL´s medlemmer.

 

- / 2.


 

 

Medbring endvidere mobiltelefon og oplader, da der ikke er installeret telefon i husene.

 

Ansøgning til sommersæsonen, der strækker sig fra den første lørdag i maj til sidste lørdag i september, fremsendes senest 1. marts. Tilsagn eller afslag tilsendes ansøgeren senest 15. marts.

 

Ansøgning om ophold udenfor sommerperioden modtages hele året. I ledige perioder kan husene lejes enkeltdage eller weekends - aftal venligst nærmere herom med administrationen.

 

Udlejningsperioden er normalt af én uges varighed, men man kan ansøge om ophold i flere uger.

 

Lejeperioden er fra lørdag kl. 15.00 til den følgende lørdag kl. 11.00.

EL-MÅLER AFLÆSES VED ANKOMST OG AFREJSE - afregnes pt. med kr. 2 pr. kWh.

 

OBS!!

Det er venligt overfor de IKKE RYGERE der lejer husene, at rygere henlægger tobaksrygningen til de dejlige overdækkede terrasser, - hvor man også kan dyrke sin last selv om det regner.

 

OBS!!

Efterlad venligt husene rengjorte. Det er især nødvendigt at være ekstra omhyggelig med støvsugningen for de lejere der medbringer husdyr.

Tænk på at der findes mennesker som er overfølsomme for husdyr.

 

Slutrengøring kan aftales mod en rimelig betaling – se opslag herom i husene.

 

Priser gældende fra sæsonstart 2012:

Sommerperioden:                 2.000 kr. pr. uge (+ elforbrug)

Vinterperioden:                    1.500 kr. pr. uge (+ elforbrug)

Enkelte døgn:                                             350 kr. (+ elforbrug)

 

Administrationen og udlejning:

Ansøgningsskema kan rekvireres fra Landsforeningen, eller ved henvendelse til

Bent Østergaard, Lokesvej 32, Stilling

8660 Skanderborg

Tlf.: 86 57 21 06. E-mail: bent_eva@hotmail.com

 

Ansøgningsskemaet bringes endvidere i ”ny stemme” nr. 1 hvert år i februar måned.

 

Skemaet kan også hentes på følgende links:

Download ansøgningsskema i word 6,0 format - kan læses af ms Word version 6,0 og senere.

eller

Download ansøgningsskema som billede i pdf format - kan udskrives fra Acrobat reader.